Skolebladet focus  var en mærkelig en med et - i den forbindelse - mærkeligt navn. En rodet om­gang uden rigtig fokus på noget. Sidst i denne tekst kan du læse om, hvorfor bladet fik netop det navn. Set i bak­spej­let var det mest det nørdede ved frem­stil­lingen, der havde min interesse - og som det fremgår af bladet, var der da heller ingen journalistiske ambitioner ind­blan­det!

Da ideen opstod, kontaktede jeg min fætter i Ringsted. Han havde udgivet skoleblad på flere skoler, og havde skabt sig en nebengeshæft som mellemmand ved trykning af adskillige blade. Hans ældre søster (min kusine) havde i øvrigt skrevet en artikel, "Til dig som bliver 14", der havde været bragt i flere skole­blade, og den var jeg velkommen til at bruge - så var de første halvanden sider på plads. De første numre renskrev han og satte op, men da min far fik ny skrivemaskine i stedet for det gamle hakke­brædt, kunne jeg selv klare det meste. Til årgang to havde jeg selv fundet et nyt trykkeri, så økonomien blev lidt bedre.

Prisen på bladet blev sat til 40 øre. Det var ikke nogen tilfældig pris, for der eksisterede faktisk allerede et blad på skolen, der var udkommet med et par numre. Det var et landsdækkende skoleblad med fire lokale sider, og prisen var 50 øre! Det er en heftig overdrivelse at sige, at salget af focus blev en succes, og derfor blev det også gratis omdelt allerede fra nummer to - skoleblad skulle de have, om de ville eller ej.

I første nummer er Ebbe anført som journalist og Stig tilsvarende i sidste nummer af første årgang. Ebbe var vist aldrig specielt interesseret, men hørte pænt efter, når jeg luftede mine tanker om bladprojektet. Stigs bidrag var en harm teateranmeldelse fra Skolescenen - en lille forsmag på, hvad der mange år senere skulle komme af meninger om teater fra hans side!

Fra anden årgang var min fætter Erik journalist. Han kom fra Rungsted Skole, hvor han selv havde udgivet et skoleblad. Han bidrog med en tegning og "10 spørgsmål til overlærer Finn O. Tofte". Sidstnævnte må betragtes som det hotteste eksempel på opsøgende journalistik i bladets historie! Erik endte såmænd som rigtig journalist, og arbejder stadig som sådan.

Ellers var bladet et rent soloprojekt, og jeg hyggede mig pænt med nørderiet - finde stof, herunder de vigtige vitser, selv skrive det sidste og flytte rundt på det hele for at få siderne til at gå op, inden det blev klæbet op på specielle layout-ark til trykkeriet. Og så naturligvis de uundværlige annoncer, der først skulle i hus. Det gav så mulighed for mere nørderi med et nydeligt kartotek over annoncørerne. Antallet af an­non­cer giver et fingerpeg om fodarbejdet, der blev lagt for dagen. Omkring 30 rubrik­annoncer á 10 kr. pr. nummer (en dobbelt­spaltet kostede 18 kr.) var nødvendigt, for at det kunne løbe rundt. Næste nummer udkom jo først, når trykningen var finansieret, og det kunne kræve rigtig mange besøg hos potentielle annon­cø­rer.

På de tider var der noget, der hed Dansk Skolebladsråd, og det blev focus medlem af. Det gav adgang til en ordning, hvor 50 eksemplarer af det seneste nummer blev byttet til 50 for­skel­lige skoleblade fra hele landet - så blev der ellers klippet og klistret uden smålig skelen til ophavsret og andre spidsfindigheder.

Medlemsskabet medførte også et pressekort til redaktøren. Nå ja, ikke et rigtigt et, men godt nok til at komme gratis ind i den lokale teen-club.

Og hvorfor kom bladet så til at hedde focus? Det havde heller aldrig været meningen. Jeg havde egentlig døbt det Lige i Øjet og havde tegnet en simpel skitse til et logo med et øje, men det kom fluks retur fra fætter Ingolf. Det krævede jo en rentegning, hvis det skulle bruges, og al tekst var begrænset til skrive­maskine­skrift, hvis man ikke lige kunne sakse en overskrift i et blad eller en avis. (Der var vist op­fun­det de såkaldte gnubbe­bog­staver fra Letraset, men det var han og jeg lykkeligt uvidende om.)

Og nu kommer vi til det! Der var netop lukket et fotoblad ved navn focus. Jeg havde en stak af dem og dermed en sand overflod af navnet i forskellige størrelser og i adskillige eksemplarer lige til at klippe og klistre - og for en fotonørd som mig kan Lige i Øjet og focus vel komme ud på et...